Tuesday, February 14, 2006

Angelo Gaja den 22. november 2005


Tirsdag den 22. november stod aftenen i Gaja´s tegn. Smagningen blev afholdt hos Lysgaard & Kjellerup, Strandvejen 6, Aalborg. Velkomst ved Champagne Théophile Roederer og så i gang.

Aftenens program:

1. Rossj-Bass, 2003, DOC, Langhe - 250,-
2.Gaia & Rey, 2000, DOC, Langhe - 295,-
3. Promis, Cá Marcanda, 2002, IGT, Toscana - 785,-
4. Sito Moresco, 1997, DOC, Langhe - 230,-
5. Magari, Cá Marcanda, 2001, IGT, Toscana - 289,-
6. Sirorey, 1999, DOC, Langhe - 355,-
7. Camarcanda, Cá Marcanda, 2000, DOC, Bolgheri - 625,-
8. Barbaresco, 1989, DOCG - 1500,-
9. Sperrs, 1998, DOC, Langhe - 1450,-
10. Costa Russi, 1998, DOC, Langhe - 2000,-
11. Barbaresco, 2000, DOCG - 1279,-



Angelo Gaja

Angelo GAJA regnes for én af verdens største personligheder indenfor vinbranchen. Han råder i dag over 97 ha. i Piemonte og 76 ha. i Toscana. Vinmarkerne er naturligvis ideelle, men helt afgørende er dog GAJA's store personlighed og hans kompromisløse kamp for at producere det ypperligste, og han går gerne sine helt egne veje. Bl.a. tog han som helt ung (24 år) det drastiske skridt at reducere udbyttet fra 75/80 hl. pr. ha. til ca. 35 hl. pr. ha. Det havde ingen før ham haft mod til. Hvis han skal nå højere i sine kvaliteter, kommer Robert Parker og andre vinskribenter til at udbygge deres karaktersystemer, da han allerede i dag ligger helt i top!
GAJA's vine er perler, hvoraf nogle er kostbare som få og andre i grunden ganske fornuftige i pris, især når man tager de flotte kvaliteter i betragtning. GAJA har aldrig været billig, men han byder på oplevelser, hvorom man må sige: "ingen over - og ingen ved siden af", og der er kvalitet og smagsoplevelser for hver eneste krone!

Kældergennemgang Lørdag d. 11. Februar

Chateau de Pez, 1998, Saint Estephe, Cru Bourgeois Exceptionnel

Chateau de Beauregard, 1995, Pomerol

Chateau de Tertre, 1995, Margaux, 5éme Grand Cru Classe

Chateau Haut Beauséjour, 1999, Saint Estephe, Cru Bourgeois

Chateau Certan de May, 1993, Pomerol

Chateau Retout, 1990, Haut Medoc

Chateau Faugéres, 1995, Saint Emilion, Grand Cru

Chateau Figeac, 1994, Saint Emilion, Premier Grand Cru Classe

-Jeg må indrømme at tiden har ændret sig. Man skulle formode at mange af disse vine sagtens kunne klare sig. Fakta er derimod at de fleste manglede sødme. Ch. de Pez og Ch. Figeac havde dog stadig en meget flot sødme, men det er vine der skal drikkes snarest. Endvidere klarede Ch. Retout sig imponerende godt. Her er tale om et meget flot glas vin - dog mangler den en smule sødme og ligeledes er syren en smule for stram og dominerende - men en spændende overraskelse. De to Pomerolér havde vi meget stor tiltro til da vi åbnede dem. Merlotbaserede højrebredsvine plejer genrelt at bevare sødmen i forhold til venstrebredsgiganterne, men igen blev vi skuffede. Ch. Certan de May (nabo til Vieux Chateau Certan) burde ifølge bøgerne have noget at byde på, men desværre meget skuffende.

Dog vil til sidst sige, at alle de ovenstående vine bestemt er drikkelige og velsmagende - men de har desværre toppet. Tiden læger og tiden stjæler. I dette tilfælde det sidste.

Monday, February 13, 2006

La Táche 1991 - sikke en fødselsdagsgave

Mandag d. 13. februar er min fødselsdag, og i år blev jeg så 27. Jeg ved ikke om alderen betyder noget men man gør sig vel altid nogle tanker om livet og noget i den dur. Gaver? - Ja, de hører sig jo ligesom til, og selvfølgelig bliver man glad for dem. Min fødselsdag 2006 skulle vise sig at være "gaveåret". Året hvor alt blev blive helligt, og alt gik op i en højere enhed. Hvorfor? - Det kommer vi til.

Jeg har igennem mange år smagt enormt meget vin. Sikkert mange forskellige ting, som andre ikke har smagt og jeg har altid ment at jeg var "priviligeret". Jeg er flasket op på Bordeaux, men har også måtte udstå en far som har hadet "pinot noir". Sådan var/er det bare. Men d. 13. februar skete der noget. Jeg skulle, sammen med min kæreste Betina, fejre min fødselsdag i Hadsund hos min far. På fødselsdagsbordet stod der til min store forskrækkelse og glæde:

Jeg har flere gange smagt Chateau Lynch Bages, og man kan ikke komme uden om at Jean Michel Cases kan lave imponerende vin. Mange ville idag løfte slottet op blandt Mouton og Lafite, og jeg er enige med dem. Men det der stjal opmærksomheden fra den glimrende LB, var den mørke dame til højre. La Tásche 1991 fra Domaine De La Romenée Conti. Jeg havde aldrig smagt La Táche og havde dog ikke ventet en sådan overraskelse. "Ja, nu må du jo bestemme hvad vi skal åbne først?"; lød ordene fra køkkenet efter vi havde sat os. Ikke noget svært valg - og det var med spænding og nervøs dirren jeg åbnede denne majestæt. Det er meget svært at beskrive vin, og især store vine. Ligeledes kan det være svært at adskille vine fra hinanden - men denne vil jeg aldrig glemme.

En elegant lys farve med et let brunligt skær. Duften afgav hurtigt en meget stor intensitet, og man fornemmede allerede her, at denne vin havde bevaret masser af sødme. En blanding af kirsebær, brændthed og en snert af kaffen satte sig i næsen. Det er meget lang tid siden, at følelsen af perfektion har ramt mig, men idag var det meget tæt på. Kompositionsmæssigt var det optimalt. En meget stor og flot sødme var bibeholdt i denne, og samtidigt en stram forfinet syre der lagde sig bag på tungen. En smagsmæssig bombe af bær blandet med en snert af eksotisk frugt samt vanillien og ristet kaffe. Alt i alt en klassisk fløjlsagtig sødme med meget stor intensitet der blev ved med at vokse i glasset.

Det er en fødselsdagsgave som jeg sent vil glemme og det skal da nævnes, at min kæreste som jeg, langsomt men sikkert, forsøger at inddrage i vinens verden, ligeledes var begejstret. En stor oplevelse på en stor dag. "Jeg har endeligt fået smagt La Táche"!

Lidt om Domaine de la Romanée-Conti

Domaine de la Romanée-Conti, som vi kender det i dag, blev skabt af Jacques-Marie Duvault-Blochet. Selve hovedsektionen af ejedommen har en historie, som går mere end 8 århundreder og 9 ejere tilbage. I det 12. århundrede var ejendommen ejet af den lokale familie Vergy. I 1631 blev den solgt til M. Croonembourg, som ændrede navnet til Romanée og skabte husets gode renommé. I 1760 blev huset solgt til en af kongens slægtninge – Louis-François de Bourbon – Prinsen af Conti. Han tilføjede sit navn til La Romanée, og huset har heddet la Romanée-Conti lige siden. Prinsen måtte emigrere under den Franske Revolution, hvorefter huset blev solgt som offentligt eje i 1793. Indtil 1869 skiftede det ejere nogle gange, hvor M. Duvault-Blochet købte det, og grundlagde det meste af det, som vi i dag kender. Det var bl.a. ham, der købte dele i Richebourg og i de to Echézeaux marker. I dag ledes Domaine de la Romanée-Conti af Aubert de Villaine og Henri Roch. De Villaines far og Rochs morfar købte ejendommmen i 1942.

Ideelle marker
Domaine de la Romanée-Conti ejer vinmarkerne – la Romanée-Conti og la Tâche - som "Monopole", hvilket vil sige, at de er eneejere af disse marker. Desuden har huset dele i Richebourg, Grands Echézeaux, Echézeaux og Romanée-St.-Vivant, samt en lille del i le Montrachet. Markerne ligger ideelt. De får den rette sol i et veldrænet terræn. Jordbunden består hovedsageligt af jernrig kalksten på et lag af mergel, klippestykker og småsten. Markerne ligger omkring 250-300 m over havets overflade.

Biologisk vinbrug og håndplukkede druer
Vinbruget i Domaine de la Romanée-Conti er overvejende biologisk, hvilket betyder, at man ikke bruger nogen form for kunstig gødning eller behandling i markerne. Formålet er at skabe en naturlig balance i jorden, således at den kan bidrage til vinstokkenes styrke. Afskaffelsen af alt andet end lige netop det strengt nødvendige i vinbruget, en meget selektiv udvælgelse af de bedste stokke samt en meget streng beskæring gør, at høstudbyttet bliver meget lavt i forhold til andre vinhuse. Alle druer håndplukkes under en høst, der går i gang mindst 1 uge – men ofte 14 dage – efter alle andre er startet. Før høsten har man haft en passage de nettoyage (udrensningspassage), hvor ejendommens kompetente personale arbejder sig gennem rækkerne og klipper alle drueklaser fra, der er under standard. Efter høst sorteres druerne endnu engang manuelt, for at slippe af med de druer, der enten er rådne eller ikke er modne.
Vinen modnes i helt nye egetræsfade fra François Frères i Saint-Romain, hvis træ hovedsageligt kommer fra Vosges skovene. Den lagres i 16 til 18 måneder, hvorefter den tappes på flaske. Som det fremgår er det yderst fremragende vine, som kommer fra Domaine de la Romanée-Conti. De to Echézeaux vine er kraftige vine – vellagrede – med god frugtsmag. Romanée-St.-Vivant vinen er let, blød og elegant – Echézeaux vinenes feminine modstykke. Richebourg er en stor vin, den er kraftig og vellagret og holder i lang tid. La Tâche har en klassisk smag, den er koncentreret og dyb, har en god frugtsmag og er fløjlsblød. Endelig er Romanée-Conti vinen en særdeles harmonisk og rig vin. Et mesterværk. Den er koncentreret, har stor finesse og er silkeblød. Den berømte, rigtige og rene smag af Pinot Noir skinner virkelig igennem.

Sunday, February 12, 2006

Bordeaux 1982 - A little piece of Heaven

Vi havde i vinklubben længe gået med tanken om, at vi gerne ville afholde en store 1982 smagning. 1982 er et af de år alle snakker om, uanset hvor man kommer i vinkredse bliver der med stor mystik omtalt årgangen 1982. Ligeledes var det var året hvor Robert Parker for alvor blev taget seriøst, da han spåede årgangen som en af det største, og fik ret. Derfor var det nærliggende for vores lille ydmyge klub, at undersøge sagen, stikke vores røde næser i Bordeaux’s ”terroir” og vurdere om 1982 kunne leve op til vores forventninger.

Scenen var sat lørdag d. 11. februar kl. 18.30 hos Tandlægen i Skalborg. Otte af klubbens ti medlemmer var fremmødt til en aften der skulle byde på store overdådige vine samt små skuffelser. Udover de syv 1982ére havde vi desuden en ”gammel baron” vi havde valgt at tage med på aftenen program, for lige at varme smagsløgene op på. Foruden disse otte vine bød aftenen også på diverse "blinde".

Aftenens Program:

Chateau Baron de Pichon Longueville, 1987, Paulliac, 2éme Cru Classe

Chateau La Tour Carnet, 1982, Haut Medoc, 4éme Cru Classe

Chateau Palmer, 1982, Margaux, 3éme Cru Classe

Chateau Pichon Longueville - Comtesse de Lalande, 1982, Paulliac, 2éme Cru Classe

Chateau Talbot, 1982, Saint Julien, 4éme Cru Classe

Chateau Leoville Barton, 1982, Saint Julien, 2éme Cru Classe

Chateau Troplong Mondot, 1982, Saint Emilion, Grand Cru Classe

Chateau Langoa Barton, 1982, Saint Julien, 3éme Cru Classe


Smagsnotater:

(Kommer snart)