Monday, January 28, 2008

Mandag & Merlot


Weekenden er officielt forbi, Danmark vandt guld i Lillehammer og Superbowl er kun 6 dage væk. Vi skriver mandag d. 28 januar, og Betina startede sin praktik hos Spar Nord i dag. Derfor syntes vi også, at vi skulle fejre og have en af livretterne idag. Salling havde San Marzano tomater på tilbud, så derfor var der mulighed for at lave en lille "vinter" tomatsalsa.

Dertil en blød comte, gouda med pesto og pinjekerner og en cremet port salut. Druer, hjemmegjort smør og sprød ciabatta. Havde i weekenden læst rosende ord om Errazuriz i Smag & Behag, og fik lyst til at smage deres merlot. H.J Hansen forhandler vinene fra Errazuriz, som før i tiden prøvede indædt at kopiere stilen fra Bordeaux, men nu er fokus på forudsætningerne i Chile. Der ses mere på eget terroir og man forsøger at skabe vine, der passer til Chiles vindyrkningsforhold. Det betyder bl.a., at både Syrah og Sangiovese har fået en større betydning.Dog var vinen på Prinsensgade denne kolde mandag ren merlot med en varmene 14% alkohol.

Hos Errazuriz havde man ingen falske mindreværdskomplekser, og da man i 2004 ved den berømte blindsmagning, ”The Berlin Tasting”, vandt smagningen i fin stil med deres topcuvée Viñedo Chadwick 2000, over både 1. Cru’erne i årgang 2000 og 2001 samt over smagningens andre store vine som Solaia, Sassicaia og Gaudo El Tasso i årgang 2000.
Ikke mindre end 70% af smagepanelets deltagere havde Chadwick 2000 som nr. 1. Viñedo Chadwick årgang 2000 kan sikkert ikke skaffes længere, dog kan årgang 2003 og 2004 stadig erhverves for små 600 kr. Har ikke selv smagt den, men det skal iscensættes snarest.

Nå tilbage til vores mandag merlot 2006 til 75,00 kr. Druerne håndplukkes og fadlagres ca. 9 mdr. på franske og amerikanske fade. Farven er dybrød, og jo vist er det en ung vin og det klæder den på mange måder. Duften er stor, og er koncentreret ribena med et twist af lidt kværnet peber. Smagen er ligeså koncentreret, og den skulle lige have lov til at trække vejret, så det fik den. Så var der også dømt "følebolle", lækker vin som mange vil synts rigtig godt om. Stilen er mere Chile end Bordeaux, og det klæder den godt. Kan godt huske, da jeg i vinhandlen i Hadsund smage disse vine første gang, og vi kunne lide dem fordi de mindende om Chateau de Pez og den slags i fornuftige årgange. Men de har fundet sig selv, og jeg kan godt lide disse "oversøer" af bær og tyngde engang imellem. Og så har den kakao - mildest talt er det helt vildt, har man en gang smagt Callebaut eller Valrhona med kakaoindholdet op til skyerne, så er der her konkurrence. Men meget dejlig vin, med en tilpas syre, som sidder i munden timer efter, og som iøvrigt passede godt til ostene. Fortsat god uge allesammen.

3 Comments:

Blogger Anders said...

Har tidligere drukket Errazuriz Shiraz (husker ikke årgang eller andre detaljer). Husker dog vinen som dejlig frugtbombe, masser af bær, peber, power - ligesom jeg kan lide en helt almindelig flaske vin - ukompliceret, kraftig saftevand for voksne ;-)

12:55 PM  
Blogger Mette Helbæk said...

Jeg synes også rigtig godt om Errazuriz' vine - har drukket dem i mange år men aldrig så meget som den sidste måned, jeg har tilbragt i Canada (hvor lokal vin er hæslig og Europæisk vin ikke er til at opdrive).

Jeg giver dig ret i, det er dejligt de bevæger sig mere væk fra Bordeaux-stilen for nogle gange bliver det bare lidt for meget af det gode med de oversøiske vine, der prøver at være franske. Her kan jeg bl.a. nævne de utallige forsøg californierne laver med at producere pinot noir som i Bourgogne. Det er ofte mest etiketterne der ligner... De har bare ikke det samme terroir at arbejde med!

Hilsen Mette
www.madbloggen.wordpress.com

PS: Husk nu hvad det er for en dag på lørdag!

3:20 PM  
Anonymous Anonymous said...

Ja, formentlig sa det er

8:48 PM  

Post a Comment

<< Home