Saturday, December 27, 2008

Årets Julevine 2008


Juleaftenen 2008 blev tilbragt hos Betinas familie i Randers. Vi var otte til bords, hvor menuen stod på den traditionelle stegte and med tilbehør. Maden, stemningen og gaver var perfekt og vi havde en super juleaften i det østjyske. Årets julevine bestod af:

  • Cos D´Estournel 1996, St. Estephe

  • Ramos Pinto, Quinta da Ervamoira, 1994

Nu sidder der sikkert mange og tænker at Bordeaux ikke passer til julemaden. Vi har sikkert alle set Per Pallesen i decembermåned folde sig ud om julevin og mad. Der er sikkert noget om snakken, at der er vine der egner sig bedre til den fede and, de glaserede sukkerkartoffler og det syrlige tilbehør. Men vores vintradition har altid været at drikke de vine som vi holder allermest af. Og det har altid været de store Bordeaux´er. Netop 1996 er super drikkemoden netop nu. For ikke mange uger siden smagte vi Talbot 1996, som ligeldes tog sig fantastisk ud. Så det var derfor med spænding at vi åbnede Cos´en. Men en super elegant vin der efter en lille dekantering for alvor vågnede op. Masser af frugt, og en fin syre - den var perfekt. Som en lille opfordring kunne det være spændende at høre hvad læserne af denne blog har drukket til deres julemad. Men tak for i år til alle der følger med her. Glæd jer til at læse mere i det nye år. Nytårsaften bliver afholdt i Hoppeborgen i Odense, hvor der venter store vinoplevelser. Hav et godt 2009.

Julesmagning og frokost 2008



Lørdag d. 19. december var vinklubben indkaldt til officiel julefrokost hos Låsby. Temaet var hyggelig julemiddag, og blindsmagning. Alle medbragte 2 flasker til min. 200 kr. flasken, som skulle symbolisere ens bud på en spændende julevin. Men som det så ofte går i vinklubben, så havde flere medlemmer medbragt mere end to flasker, og vi endte også med en god julebrandert.

Menuen stod på: Bagt kuller med smørristet spidskål, juleand og økologisk svin fra Læsø med tilbehør og den obligatoriske risalamande. Tilstede var: Mikkel, Henning, David, Kristian, Magnus, Simon og Phillip.

Der blev smagt følgende:

1. Gembrook, sauvignon blanc, Yerra Valley, 2005, 190 kr.
2. Domaine des Baumard, Savenniers Trie Speciale, 2003, 300 kr.
3. Dons Orion, Skærsøgaard, 2007, 400 kr.
4. Kiedrich Gräfenborg, Weingut Robert Weil, Riesling Trocken, 2007, 270 kr.
5. Domaine Remi Jobard, Meursault, Sous la Velle, 2005, 250 kr.
6. Chante Perdrix, Chateauneuf du Pape, 2003, 190 kr.
7. Koestler, Old Bastard, Barossa Valley, 2004, 650 kr.
8. Roger Sabon, Chateauneuf du Pape, 2006, 300 kr.
9. Chateau Lauduc, D:vin, 2000, 450 kr.
10. Allegrin Amarone, 2001, 290 kr.
11. Domaine de Remigieres, Hermitage, 2003, 1000 kr.
12. Domaine de Panisse, Chateauneuf du Pape, Confidence Vigneron, 200 kr.
13. Leoville Las Cases, St. Julien, 1983, 400 kr.
14. Bertani, Amarone, 1983, 400 kr.
15. Querum, 2001,
16. Taylors, Vintage Port, 2000

Smagsnotater kommer senere.