Blindsmagning - Den store stygge ulv og den bette hest

Fredag d. 23. marts 2007 var der dømt blindsmagning hos de røde næser. Smagningen blev afholdt hos Morten, og følgende medlemmer var tilstede: Niels, Henning, Henrik, Morten og Mikkel. Temaet var blindt, og hver medlem skulle medbringe to vine - det skulle vise sig at blive en spændende aften med rigtig store oplevelser:

Velkomst : Martin Zahn, Alsace, Riesling, 2005 - 50 -60 kr.

1. Henning
Marchesi de Grésy
Chardonnay, Piemonte, 2000 - 250 kr.

Denne vin bragte efter afsløringen minder tilbage til min tid hos Vinkøb i Sankelmarksgade. Marchesi de Grésy har altis været garant for store vine - dog var denne chardonnay lige moden nok. Dyb gul farve - der fortæller om en intens lagring. Duften var indbydende, dog igen præg af en lidt overmoden sag. Smagsmæssigt lækkert - tilpas gæret frugt, dog var syren minimal. Flasken har enten været lidt skæv, da Hennning mente at dem han havde smagt hjemme, havde haft det bedre. Men det sker jo en gang imellem.

2. Henrik
Max F. Richter
Riesling Spätlese, Braunberg, Mosel, 2002 - 160 kr.

Riesling var det der skulle til for at friske op, og vænne smagsløgene tilbage til frugt og syre. En rigtig super frisk sag - tilpas mineralsk, med en bombe af sommerbær, asparges og citrus. Sødmen var tilpas, og kammer aldrig over. Dejlig vin fra Mosel.

3. Mikkel
Nordlund
Rondo, Avedøre, Michael Gundersen, 2004, - 199 kr.

Ja, så var turen kommet til mit første bud. Jeg er stor modstander af dansk vin, og ville på denne aften gerne lure vinklubbens reaktioner. Da alle vinene blev serveret blilndt lagde klubben ud med at skyde Sydafrika, og det er slet ikke tosset, da rondo i næsen kunne minde lidt om lidt brændt pinotage. Men når det kommer til smagen - ja så står man på bar bund. For det smager jo ikke godt - lad os sige det som det er. Den dag alle vindrikkere har smagt dansk vin - og har fået nysgerrigheden stillet så kan de godt lukke ned. Hvem vil betale 400 kr. for Rondo Red? Når man kan købe alverdens gode sager for de penge. Sjovt at smage - men det er også det.

4. Morten
Chateau Pedesclaux
Pauillac, Bordeaux, 2003 - 118 kr.

Mortens første bud var Ch. Pedesclaux - og den bragte smil frem hos de fleste på aftenen. Salling har netop haft denne storskrudne vin på bud, og det er virkeligt et super glas vin. Intens cabernet frugt, fedme til et 10 tal, bløde tanniner i gummerne og syren der sidder rigtigt bagerst i munden. Dejlig glas.

5. Niels
Nicolas Catena
Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina, 1999 - 130 kr.

Aftens femte vin kom fra tandlægen. Denne vin bragte for første gang lidt uenighed til bordet. Min umiddelbare konklusion var ren merlot fra en en varm producent. Men nej, 100% cabernet sauvignon fra argentinske/italienske Catena. Kanonvin - masser af fagpræg uden splinter i kæften - behersket frugt af solbær, blommer. Supervin - på dette tidspunkt aftenen beste glas.

6. Mikkel
Dom. Armand Rousseau
Clos de la Roche, Bourgogne, 2003 - 600 kr.

"Ja, så er bourgognen på bordet." - Eller er det noget oversøisk? - Ja klubben var tvivl, men pinot noir var de fast besluttet på. Deres endelige bud blev oversøisk - og igen skyldes det 2003 årgangen, som var utrolig varm. Men A/R´s Clos de la Roche er en super vin - og efter 2 timer var den endelig klar, og havde smidt frugtfrakken. Fast struktur, hindbær - og en finish der får alt til at hænge sammen.


7. Morten
Wolf Blass
Platinum Label, Adelaide Hills, Shiraz, 2001 - 399 kr.

Så kom den store stygge ulv på banen - alle kender sikkert Wolf Blass. Dansk Supermarked har i mange år taget de billigere vin hjem, i store sortimenter. Jeg har tidligere smagt disse ulveunger uden stor begejstring - meget store shirazbomber uden meget charme og stil. Men nu til vinen. Hennings første ytring var:" Er det ikke lidt for meget af det gode?" Og jeg vil give ham delvis ret. Dette var en stor vin - og en meget vellavet vin. Koncentreret af helvede til - på den gode måde. Jeg kan ikke pt. huske hvor vi var henne i verdenen, men mon ikke vi ramte nogenlunde plet. Ren shiraz i flasken, og 6000 timers solskin på samvittigheden - men lavet med sikker hånd. Vel lavet og spændende vin - men ikke noget man kan drikke en voldsom masse af. Jeg er sikker på, at denne ulv også kunne blæse murstenshuset ned.

8. Henrik
Clos de Lóratoire
Saint Emilion, Grand Cru Classé, 2003 - 399 kr.

Henrik er som det nyeste medlem af vinklubben en glad amatør - men dog har han et hjerte der siden første smagning har banket for St. Emilion. Til trods denne bekendelse var vi på bar bund - og vores bud lød på en varm italienener i den moderne stil. Men Nej, endnu engang var det årgangen der kamuflerede alle de finesser og nuancer der normalt er at finde i højrebreds Bordeauxér i denne klasse. Men vinen fejlede sådan set ikke noget - masser af intens frugt - men lidt voldsom i strukturen og mangler lidt dybde og syren var ikke helt spot on. Men en vin som vi alle gerne ville smage i en anden årgang - da 2003 er svær at bedømme pågrund af det varme vejr. Men en vin som jeg er sikker på, at min far ville kunne have gættet i første hug - og som han ville have mobbet mig med i lang tid efter. Leve Knagsted og hans hang til kaffe og kakao.

9. Niels
Chateau De Chambrun
Lalande de Pomerol, 1999 - 399 kr.

Naboen til Petrus, hovedsagligt lavet på cabernet franc - kunne vi gætte denne vin? Nej, vi var fra starten på venstre bred. Jeg havde aldrig smagt denne vin før, men syntes egentlig godt om de cabernet franc baserede vine der stadig vinder mere og mere ind. Der er ikke meget at sige om denne vin andet end - det smager jo bare pisse godt.

10. Henning
Le Petit Cheval
Saint Emilion Grand Cru, 2003 - 399 kr.

Aftenens 10 vin var kommet på bordet, og det var older/formandens tur til at byde ind, og der var dømt galop fra start til slut. Den bette hest var aftenens bedste vin i min mening - men hvornår har Cheval Blanc lavet dårlig vin? Lad os dvæle lidt ved ejendommen:

"Premier Grand Cru Classe producent i Saint Emilion, som har hersket i dette distrikt i generationer. Chateau Cheval Blanc kæmper sammen med Chateau Ausone altid om at være bedst. Slottet producerer en meget stabil kvalitet - en vin man kan regne med. Druesammensætningen i førstevinen er typisk 50/50 mellem merlot og cabernet franc.Chateau Cheval Blanc er kendt som en vin, man kan drikke ung, men kan holde en generation om nødvendigt. De seneste 5 år har Cheval Blanc uden at miste sin kvalitet tabt terræn til Valandraud og Ausone, da verden går i retning af ønsket om "power-vine", godt anført af Robert Parker. Cheval Blanc har altid stået for det fyldige, intense, velduftende og nuancerede og er favoritten blandt tilhængere af den gamle Bordeaux-stil der foretrækker ædelhed og nuance frem for "vildskab". Valget er dit...."

Men hvordan smager en lille hest fra Bordeauxs højre bredder? Fantastisk, og selv om det kun var 2. vinen. Der er noget ubeskriveligt over store vine, noget der er svært at sætte ord på. Men det er vine som disse, hvor man automatisk begynder at smile, da smag, duft, stemning går op i en højere enhed, hjernen udløser endorfiner og kroppen/sindet bliver varm, og glæden breder sig. Kompositionsmæssigt er det super elegant, balancen mellem syre, sødme og tanninerne er spot ón. Jo længere tid den stod i glasset blev den ved med at folde sig ud, og afsløre hvor man lag denne hest kunne byde på. En stor vinoplevelse til små 400 kr.

11. Henning
Tenuta Farneta
Bongoverno, IGT, Toscana, 1997 - 220 kr.

Husker slet ikke denne vin. Jeg havde gyldne heste dråber i munden stadigvæk. Beklager.


Men tak for en hyggelig aften hos Morten i NSB. Næste smagning i "Røde Næser" regi er amerikansk pinot noir i sværvægterklassen - Oregon, Washington, Californien.

Doubledate, Deutz & Poker

Tiden går. Specialet skal skrives. "Scenen er din" er begyndt igen - men heldigvis var det blevet lørdag, og efter seks timer i Aalborg Storcenter var der dømt parmiddag med efterfølgende par-poker på programmet. Mads og Susanne var i huset, vi skriver lørdag d. 10 marts 2007 og menuen stod på:

Tournados med sauté af rodfrugter i filodej, persillekartoffler og vildtsky.

Til maden drak vi:

Vosne - Romanée, 1988, Joseph Drouhin

Cháteau Lamargelle Figeac, 1995, Saint Emilion





Begge vine havde været opbevaret i vinkøleskabet i lang tid, og vi syntes tiden var kommet til at smage på sagerne. The Vosne var i stand D, og lovende ikke godt - jeg har tidligere smagt denne årgang, og har gode minder. På trods at det sunke indhold var indholdet dog drikkeligt - og jo længere tid den stod i glasset jo mere vågnede den op. Meget lys, en meget frisk frugt/bær - uden den helt store syre. En vin der skulle være drukket noget før - men ikke helt skuffende.

Højrebredden i kraft af St. Emilion var derimod lettere tilgængelig - den havde dog en meget skarp og udefinerbar duft, da vi åbnede den. Men efter en time i flasken, og 15 minutter i glasset fandt den sig selv. Masser af højrebred karakter, intens letgæret frugt - kaffe, kakao og en fedme, som jeg til stadighed er så pokkers forfalden til. Meget drikkevenlig og blød vin.

Susanne havde igennem længere tid været forelsket i det boblende og brusende. Med store mængder Cava og Asti på samvittigheden var turen kommet til den ædle Champagne. Efter kyndig vejledning af Christian fra H.J Hansen lød budet på Deutz (demi-sec). Champagnen blev indtaget efter maden, og derfor var der dømt demi-sec - en champagnetype jeg ikke selv drikker særlig ofte. Men det var toppen - tilpas toast og gæret mineralitet. Frisk og liflig. Det eneste problem ved Champagne er, at der aldrig er nok -men Susanne elskede det.