Doubledate, Deutz & Poker

Tiden går. Specialet skal skrives. "Scenen er din" er begyndt igen - men heldigvis var det blevet lørdag, og efter seks timer i Aalborg Storcenter var der dømt parmiddag med efterfølgende par-poker på programmet. Mads og Susanne var i huset, vi skriver lørdag d. 10 marts 2007 og menuen stod på:

Tournados med sauté af rodfrugter i filodej, persillekartoffler og vildtsky.

Til maden drak vi:

Vosne - Romanée, 1988, Joseph Drouhin

Cháteau Lamargelle Figeac, 1995, Saint Emilion





Begge vine havde været opbevaret i vinkøleskabet i lang tid, og vi syntes tiden var kommet til at smage på sagerne. The Vosne var i stand D, og lovende ikke godt - jeg har tidligere smagt denne årgang, og har gode minder. På trods at det sunke indhold var indholdet dog drikkeligt - og jo længere tid den stod i glasset jo mere vågnede den op. Meget lys, en meget frisk frugt/bær - uden den helt store syre. En vin der skulle være drukket noget før - men ikke helt skuffende.

Højrebredden i kraft af St. Emilion var derimod lettere tilgængelig - den havde dog en meget skarp og udefinerbar duft, da vi åbnede den. Men efter en time i flasken, og 15 minutter i glasset fandt den sig selv. Masser af højrebred karakter, intens letgæret frugt - kaffe, kakao og en fedme, som jeg til stadighed er så pokkers forfalden til. Meget drikkevenlig og blød vin.

Susanne havde igennem længere tid været forelsket i det boblende og brusende. Med store mængder Cava og Asti på samvittigheden var turen kommet til den ædle Champagne. Efter kyndig vejledning af Christian fra H.J Hansen lød budet på Deutz (demi-sec). Champagnen blev indtaget efter maden, og derfor var der dømt demi-sec - en champagnetype jeg ikke selv drikker særlig ofte. Men det var toppen - tilpas toast og gæret mineralitet. Frisk og liflig. Det eneste problem ved Champagne er, at der aldrig er nok -men Susanne elskede det.